Hjemmebesøg ved smitsom sygdom: Beskyt hele husstanden

Indeholder illustrationer skabt med AI

Når én i hjemmet får feber, hoste, opkast eller diarré, kan sygdom hurtigt påvirke hele familien. Det kan skyldes luftvejsinfektioner, mave-tarminfektioner eller andre smitsomme sygdomme. Et hjemmebesøg ved smitsom sygdom kan mindske behovet for transport og kontakt med andre, mens lægen vurderer, om patienten kan behandles hjemme.

Behovet for at begrænse transport og tæt kontakt kan være særligt stort under en epidemi eller pandemi. Bliv hjemme og begræns kontakten med andre for at forebyg smitsomme sygdomme og beskytte husstanden.

Samtidig skal I reagere rigtigt, hvis tilstanden ændrer sig. God forberedelse gør besøget tryggere for den syge, resten af husstanden og lægen.

Vigtigste pointer

• Kontakt egen læge, vagtlæge eller en relevant klinik telefonisk, før I aftaler et hjemmebesøg ved smitsom sygdom.
• Fortæl tydeligt om symptomer, sygdommens udvikling, mulig smitte og om flere i husstanden er syge.
• Begræns kontakt med andre, sørg for god håndhygiejne, og gør et roligt, lyst område klar til lægens undersøgelse.
• Børn, ældre og personer med kroniske sygdomme kan blive hurtigt svækkede og skal vurderes ved ændret almentilstand.
• Ring 112 ved alvorlige symptomer som svære vejrtrækningsproblemer, bevidstløshed, blå læber, kraftige brystsmerter eller pludselige lammelser.

Før hjemmebesøget: Giv de rigtige oplysninger

Et lægebesøg i hjemmet starter allerede i telefonsamtalen. Beskriv symptomer på sygdom kort og konkret, så lægen kan vurdere, om hjemmebesøg passer til situationen.

Kontakt læge eller vagtlæge telefonisk før et eventuelt hjemmebesøg. Så kan klinikken vurdere behovet og tage relevante smittehensyn.

Forebyg smitsomme sygdomme: Fortæl om symptomer og mulig smitte

Oplys, hvornår sygdommen begyndte, og om patienten er blevet dårligere. Nævn temperatur, hoste, ondt i halsen, udslæt, opkast, diarré, smerter eller ændret vejrtrækning.

Fortæl også, hvis flere i familien har symptomer, eller hvis patienten har været tæt på en person med kendt smitsom sygdom. Oplys gerne om mulige smitteveje, for eksempel tæt kontakt, dråber eller fælles kontaktflader. For børn og ældre er det særligt relevant at beskrive, om de drikker, spiser, sover og reagerer som normalt.

Hav gerne sundhedskort, medicinliste, kendte sygdomme og allergier klar. Ved udslæt eller hævelse kan et billede i godt lys hjælpe ved den første vurdering, men det erstatter ikke lægens undersøgelse.

Begræns kontakt, mens I venter

Lad den syge blive hjemme, og undgå unødvendige gæster. God håndhygiejne er vigtig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man vasker hænder ofte eller bruger hånddesinfektion, altså håndsprit, når håndvask ikke er mulig. Host og nys i ærmet, og bliv hjemme ved sygdom eller symptomer. Ved luftvejsinfektioner er afstand og udluftning også relevant.

Vælg ét roligt rum til patienten, hvis det er praktisk muligt. Det gør det lettere at holde afstand i hjemmet og giver lægen arbejdsro. En rask voksen kan tage imod ved døren og vise vej, mens andre i husstanden opholder sig i et andet rum.

Sådan gør I hjemmet klar til lægen

I behøver ikke gøre boligen klinisk eller rydde hele hjemmet. Lægen har mest brug for lys, ro og adgang til patienten.

Skab plads uden at gøre for meget

Lad patienten sidde eller ligge dér, hvor det er mest behageligt. Sørg for fri plads omkring sofaen eller sengen, og tænd lyset, hvis rummet er mørkt.

Luft gerne kort ud før besøget, hvis vejret og patientens tilstand tillader det. Hold kæledyr i et andet rum under konsultationen. Det mindsker uro og gør det lettere for lægen at undersøge patienten forsvarligt.

En pårørende kan være en stor hjælp, især hvis patienten er svækket, har demens eller er et sygt barn. Den pårørende kan fortælle om forløbet, finde medicin frem og skrive lægens råd ned.

Hvad kan lægen vurdere hjemme?

Ved et hjemmebesøg kan lægen tale med patienten, lytte på hjerte og lunger samt måle relevante værdier som temperatur, puls, blodtryk og iltmætning. Lægen kan også se på hals, ører, hud eller mave, afhængigt af symptomerne.

Nogle situationer kræver hurtigtest, blodprøve, recept eller almindelig medicin. Andre kræver henvisning til røntgen, speciallæge eller hospital. Et hjemmebesøg kan derfor være første skridt til en afklaring, men det erstatter ikke undersøgelser, der kræver hospitalets udstyr.

Læs mere om akut læge i København med hjemmebesøg, herunder hvilke undersøgelser der ofte kan foretages i hjemmet.

Hjemmebesøg ved smitsom sygdom hos børn og ældre

Smitsom sygdom rammer ikke alle ens. Små børn kan blive hurtigt medtagne, mens en infektion hos en ældre person kan vise sig som forvirring, fald eller usædvanlig træthed frem for høj feber.

Når barnet er sygt hjemme

Et febersygt barn har ofte bedst af at blive i kendte omgivelser. Transport og et fyldt venteværelse kan være hårdt, og barnet kan samtidig smitte andre.

Hold øje med barnets kontakt, vejrtrækning og væskeindtag. Et barn, der bliver slapt, ikke vil drikke eller får besværet vejrtrækning, skal vurderes hurtigt. Fortæl lægen, hvor længe feberen har stået på, om barnet har tisset, og om der er udslæt, opkast eller nakkesmerter.

En lægevurdering af syge børn i hjemmet kan give forældrene en tydelig plan for observation, medicin og ny kontakt ved forværring.

Når en ældre bliver mere svækket

For en ældre, gangbesværet eller kronisk syg person kan turen til lægen være fysisk belastende. Det gælder også ved KOL, hjertesygdom, diabetes eller nedsat mobilitet, hvor en infektion kan forværre en kendt tilstand.

Vær opmærksom på ændringer i funktionsniveau. Hvis en person, der normalt klarer sig selv, pludselig ikke kan rejse sig, bliver forvirret eller ikke får væske nok, skal I kontakte læge. Lægen kan vurdere både sygdommen og behovet for hjælp bagefter.

Hvornår er et hjemmebesøg ikke nok?

Et hjemmebesøg passer ved mange akutte, men stabile tilstande. Alligevel er der situationer, hvor I skal bruge akutberedskabet med det samme.

Ring 112 ved alvorlige symptomer

Ring 112 ved bevidstløshed, svære vejrtrækningsproblemer, blå læber, nye lammelser, pludselige talebesvær, kraftige brystsmerter eller tegn på alvorlig allergisk reaktion med hævelse og påvirket vejrtrækning. Ved luftvejsinfektioner skal I også ringe 112, hvis vejrtrækningen hurtigt bliver dårligere.

Vent ikke på et hjemmebesøg, hvis patienten er tydeligt alvorligt syg. Ambulancepersonalet og hospitalet kan starte behandling undervejs og har adgang til overvågning og akut udstyr.

Kontakt læge ved tydelig forværring

Nogle symptomer virker ikke dramatiske i starten, men almentilstanden fortæller ofte mere end ét enkelt tal på termometeret. Høj feber med kraftig sløvhed, vedvarende opkast, stærke smerter eller hurtigt tiltagende svækkelse bør føre til en lægefaglig vurdering.

Før et hjemmebesøg skal I kontakte egen læge, vagtlæge eller en relevant klinik i almen praksis, hvis patienten er stabil, men har brug for fysisk vurdering. En privatlæge kan vurdere, om behandlingen kan fortsætte i hjemmet, eller om der skal ske akut henvisning videre.

Værnemidler ved besøg og i ældreplejen

Mundbind, handsker og andre værnemidler er ikke en fast pakke, der passer til alle infektioner. Valget afhænger af sygdommen, smittevejen, plejeopgaven og den konkrete vurdering.

Forebyg smitsomme sygdomme med faglige instrukser

Ved luftvejsinfektioner, maveinfektioner og hudinfektioner er smitterisikoen forskellig. Derfor skal sundhedspersoner følge gældende instrukser fra arbejdspladsen og Sundhedsstyrelsen frem for at bruge de samme værnemidler i alle situationer.

Som patient eller pårørende kan I bidrage ved at oplyse om hoste, feber, diarré, opkast, udslæt og kendt smitte allerede ved bestilling. Så kan lægen tage de relevante forholdsregler inden ankomst.

Pleje i hjemmet kræver en klar plan

I ældreplejen skal medarbejdere kende lokale infektionshygiejniske retningslinjer for håndhygiejne, rengøring, affald og brug af værnemidler. Procedurerne kan variere for borgere i eget hjem og på plejecentre. Kommunens ledelse har ansvaret for beredskab, instrukser og adgang til nødvendigt udstyr. Krav og lokale instrukser kan blive skærpet under en epidemi eller pandemi.

Pårørende bør ikke selv forsøge at etablere avanceret isolering i boligen. Hold i stedet fokus på håndvask, færre tætte kontakter og en enkel plan for, hvem der hjælper den syge med mad, medicin og praktiske opgaver.

Når lægen får mistanke om alvorlige smitsomme sygdomme

De fleste luftvejsinfektioner, maveinfektioner og børnesygdomme kræver ikke særlig myndighedshåndtering. Ved mistanke om visse alvorlige sygdomme har lægen dog en lovbestemt pligt til at reagere.

Anmeldelse er lægens opgave

Det er lægen, ikke patienten eller familien, der vurderer, om en sygdom er anmeldelsespligtig. Eksempler på anmeldelsespligtige sygdomme kan være meningokoksygdom, tuberkulose, hepatitis, syfilis og kighoste. Den fulde oversigt fremgår af Lægehåndbogens liste over anmeldelsespligtige infektioner.

Lægen indhenter oplysninger om symptomer, forløb, rejser og mulige smittekontakter. Derefter afgør lægen, om patienten skal isoleres, undersøges videre eller behandles på hospital.

Styrelsen for Patientsikkerhed og SSI

Ved sygdomme på liste 1a skal lægen straks kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed telefonisk og derefter sende en skriftlig anmeldelse til både Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut via SEI2.

Sygdomme på liste 1b skal anmeldes skriftligt uden unødigt ophold. Du kan læse myndighedens aktuelle regler om anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Ved en epidemi eller pandemi kan myndighedernes håndtering og smitteopsporing blive særligt relevant. For familien betyder det først og fremmest, at I skal følge lægens konkrete anvisninger. Oplysninger om opholdssted og nære kontakter kan blive relevante, hvis myndighederne skal begrænse smittespredning.

Efter besøget: Hold fast i aftalen

Lægens plan skal være tydelig, før besøget slutter. I skal vide, hvilken medicin patienten eventuelt skal tage, hvad I skal holde øje med, og hvem I skal kontakte ved forværring.

Skriv rådene ned med det samme

Når man er bekymret eller mangler søvn, er det let at glemme beskeder. Skriv derfor aftaler om væske, hvile, temperaturmåling, medicin og opfølgning ned.

Aftal gerne, hvem der holder øje med patienten i de næste timer. Det er særligt vigtigt ved syge børn, skrøbelige ældre og personer med kroniske sygdomme.

Forebyg smitsomme sygdomme efter besøget

Vask hænder efter tæt kontakt med den syge og før madlavning. Brug egne håndklæder, og prioritér rengøring af de flader, mange rører ved, når det er relevant. Undgå at sende børn eller voksne med symptomer i skole, institution eller på arbejde.

Hvis flere får symptomer, skal I fortælle det ved en ny lægekontakt. Det giver lægen et bedre billede af sygdomsforløbet og hjælper med at vælge den rette behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan et hjemmebesøg ved smitsom sygdom være relevant?

Et hjemmebesøg kan være relevant, når patienten er akut syg, men stabil, og transport eller kontakt med andre bør begrænses. Lægen eller klinikken vurderer telefonisk, om et hjemmebesøg passer til situationen.

Hvad skal vi fortælle, når vi bestiller et hjemmebesøg?

Fortæl, hvornår symptomerne begyndte, om tilstanden er forværret, og om der er feber, hoste, opkast, diarré, udslæt eller vejrtrækningsproblemer. Oplys også, hvis flere i husstanden er syge, eller hvis patienten har været udsat for kendt smitte.

Hvordan forbereder vi hjemmet til lægens besøg?

Skab adgang til patienten, sørg for lys og ro, og hold kæledyr samt andre personer i husstanden på afstand under konsultationen, hvis det er muligt. Hav sundhedskort, medicinliste, oplysninger om allergier og relevante spørgsmål klar.

Hvornår skal vi ringe 112 i stedet for at vente på et hjemmebesøg?

Ring 112 ved bevidstløshed, svære vejrtrækningsproblemer, blå læber, nye lammelser, pludselige talebesvær, kraftige brystsmerter eller alvorlig allergisk reaktion med påvirket vejrtrækning. Vent ikke på et hjemmebesøg, hvis patienten er tydeligt alvorligt syg.

Hvad gør vi efter hjemmebesøget?

Skriv lægens råd om medicin, væske, observation og opfølgning ned, så alle omkring patienten kender planen. Kontakt læge igen ved forværring, og fortsæt med håndhygiejne, færre tætte kontakter og andre relevante smittehensyn.

Ro og rettidig hjælp i hjemmet

Et hjemmebesøg ved smitsom sygdom kan give nødvendig lægehjælp uden at belaste en syg person med transport og ventetid. Det vigtigste er at beskrive symptomerne ærligt, begrænse tæt kontakt og følge den plan, lægen lægger.

Hurtig reaktion på forværring beskytter både patienten og resten af husstanden. Ved alvorlige symptomer skal akutberedskabet altid komme før ønsket om at blive hjemme.