Maveinfluenza eller madforgiftning: Sådan undgår du dehydrering, og hvornår du skal have hjælp

Der er få ting, der kan vælte en dag som pludselig Diarré og opkast. Det kan føles som om kroppen har trykket på en nødknap og nu vil af med alt på én gang. Midt i ubehaget kommer det vigtigste spørgsmål: Hvordan undgår du Dehydrering ?

Uanset om det er maveinfluenza (virus) eller madforgiftning (typisk toksiner eller bakterier), er din første opgave den samme: Få væske ind, og hold øje med faresignaler. Her får du konkrete, sikre råd du kan bruge med det samme, også hvis du overvejer at kontakte en privatlæge til vurdering i hjemmet.

Det kan være svært at mærke forskel, fordi symptomerne overlapper: kvalme, opkast, diarré, mavekramper og utilpashed. Men timing og “mønsteret” kan pege i en retning.

Ved madforgiftning kommer generne ofte hurtigt efter et måltid på grund af den korte inkubationstid , nogle gange inden for få timer. Opkast kan dominere, og det hele føles meget pludseligt, som en kort men voldsom storm. Hvis flere, der spiste det samme, bliver syge samtidig, taler det også for madforgiftning.

Ved maveinfluenza , også kendt som omgangssyge , Roskildesyge eller forårsaget af norovirus , ser man oftere, at der har været smitte i omgangskredsen, i institutionen eller på arbejdspladsen. Symptomer på maveinfluenza kan komme mere gradvist, og diarré kan fylde mere i billedet over et par dage. Feber kan forekomme ved begge dele, så feber i sig selv afgør ikke noget.

Det vigtigste: Du behøver ikke kene “navnet” på din maveinfektion for at gøre det rigtige. De fleste tilfælde går over af sig selv, men væsketab kan blive alvorligt, især hos små børn og ældre.

Når maven vender sig, er store glas vand tit en dårlig idé. Tænk i stedet “dråbe for dråbe”, som når man vander en tør plante, ikke med en spand, men med en rolig strøm.

Start med en plan for at drik rigeligt med væske , som du kan holde:

1.  Små slurke ofte : Tag 1 til 2 mundfulde hvert 1 til 2 minut. Hvis det går, kan du øge gradvist. Til små børn kan 1 til 2 teskefulde ad gangen være lettere end et krus.
2. Brug ORS, hvis der er diarré : Oral rehydreringsopløsning som væskeerstatning (ORS) giver både væske og elektrolytter , som kroppen mister. Færdig ORS fra apoteket er lettest og mest præcist. For baggrund og principper kan du læse MSF’s ORS-vejledning.
3. Hold pauser efter opkast : Hvis du lige har kastet op, vent 5 til 10 minutter, og start igen med helt små slurke. Mange kan godt få væske ind på den måde.

Du behøver ikke være kliniker for at spotte væskemangel . Brug kroppen som måleinstrument. Et af de mest brugbare tegn er urin.

Hvis du er i tvivl om graden, så brug en konservativ regel: Hvis du ikke kan holde væske i dig, eller hvis urinen stopper, så skal du have hjælp. Til faglig baggrund om vurdering af dehydrering kan du også se MSF’s kliniske overblik over dehydrering.

Det er normalt at være urolig, når kroppen “tømmer sig” ved maveinfluenza eller madforgiftning. Men der er situationer, hvor du ikke skal vente på, at det går over.

Søg akut hjælp (112 ved alvorlige symptomer) eller kontakt læge hurtigt, hvis der er:

• Tegn på alvorlig dehydrering : besvimelsestendens, udtalt svimmelhed, forvirring, ingen urin i mange timer, meget tør mund og slaphed.
• Blodig afføring eller sort afføring.
• Høj feber og tydelig påvirket almentilstand, især hvis feberen holder ved.
• Stærke mavesmerter , der ikke bare er kramper, men bliver ved, tiltager, eller sidder fast samme sted.
• Vedvarende opkast , hvor du ikke kan holde selv små slurke nede.
• Særlige risikogrupper: små børn og spædbørn , ældre , gravide, personer med immunsuppression (for eksempel kemobehandling eller visse immundæmpende lægemidler) eller kendt alvorlig sygdom.

Mange spørger til antibiotika. Ved maveinfluenza er det virus, så antibiotika hjælper ikke. Madforgiftning kan være forårsaget af bakterier og vira, som Salmonella og E. coli fra forurenet mad. Selv ved mistanke om bakteriel maveinfektion eller fødevareinfektion er antibiotika sjældent førstevalg, og kan i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn. Det er netop derfor, blodig diarré og høj feber bør vurderes, så man kan tage stilling til prøver og den rette behandling.

Hvis du har brug for vurdering uden at skulle ud ad døren, kan et hjemmebesøg være en rolig løsning, især hvis du er svimmel eller har et sygt barn ved siden af dig. Kontakt lægen, så en privatlæge kan vurdere dehydrering, mavesmerter og behov for videre udredning. Se mulighederne for sygebesøg i hjemmet eller på dit job. Hvis du er i tvivl om, om du skal kontakte vagtlæge eller en privat løsning, kan denne guide hjælpe med at vælge: Privatlæge eller vagtlæge i nødsituationer.

Hold det enkelt: væske først, mad senere. Når kvalmen letter, kan du spise små portioner mild mad. Undgå alkohol, og tag det roligt med meget fed eller stærk mad i starten.

Ved medicin mod feber eller smerter, følg indlægssedlen, og spørg apotek eller læge hvis du er i tvivl, især til børn. Undgå at “blokere” diarré med stoppende midler, hvis du har feber, blod i afføringen eller stærke smerter, det bør vurderes først.

Maveinfluenza eller madforgiftning er ubehageligt, men for de fleste går det over. Din vigtigste opgave er at undgå dehydrering med små slurke, gerne ORS ved diarré, og at holde øje med urin og almen tilstand. For at undgå smitte er god hygiejne afgørende, husk altid at vaske hænder grundigt, og sørg for god køkkenhygiejne for at forhindre krydskontaminering af mad. Under restitutionen kan letfordøjelig kost hjælpe med at beskytte tarmfloraen. Ved blodig diarré, høj feber, stærke mavesmerter, tegn på alvorlig dehydrering, eller hvis det gælder små børn og spædbørn samt ældre, skal du ikke vente. Få hjælp, hellere en vurdering for meget end en for lidt.