Besvimelse: Hvornår skal du have en læge hjem?

Indeholder illustrationer skabt med AI

En besvimelse kan være overstået på få sekunder, men bagefter står du med et svært valg: Skal du ringe 112, kontakte en læge eller blive undersøgt hjemme? Det vigtigste er, hvordan personen har det nu , og hvad der skete lige før bevidsthedstabet.

Hvis personen ikke vågner hurtigt eller har alvorlige symptomer, skal du ringe 112. Er personen vågen og stabil, bør en læge stadig vurdere en første besvimelse hos en voksen. Derefter kan I afklare, om et hjemmebesøg er den rigtige løsning.

De første minutter efter en besvimelse

Det kan være svært at vide, hvor længe en person har været væk. Kig derfor først på vejrtrækning og reaktion, ikke på hvad du tror udløste besvimelsen.

Hvis personen ikke er vågnet

Tal højt til personen, og undersøg, om vedkommende reagerer. Tjek derefter vejrtrækningen i højst cirka 10 sekunder. Hvis personen ikke trækker vejret normalt, skal du ringe 112 med det samme og følge alarmcentralens vejledning om hjertelungeredning.

Er personen bevidstløs, men trækker vejret normalt, skal du lægge vedkommende i stabilt sideleje og blive hos personen. Hold øje med vejrtrækningen, indtil hjælpen tager over. Hvis personen ikke hurtigt kommer til bevidsthed, skal du ikke vente på et planlagt lægebesøg. Ring 112.

Hvis personen hurtigt kommer til sig selv

Lad personen blive liggende lidt og rejse sig langsomt, når vedkommende føler sig klar. Kig efter skader fra faldet. Giv først noget at drikke, når personen er helt vågen og kan synke normalt.

Spørg, om der var svimmelhed, kvalme, varmefornemmelse eller hjertebanken lige inden. Notér også, hvor længe personen var væk, hvis nogen så det ske. Oplysningerne hjælper lægen, men de kan ikke i sig selv afgøre, om besvimelsen var ufarlig.

Hvornår kræver besvimelse et opkald til 112?

En besvimelse kan skyldes et kortvarigt blodtryksfald. Den kan også være tegn på alvorlig sygdom. Ring 112 ved vedvarende bevidstløshed, unormal vejrtrækning eller symptomer, der peger på akut fare. Et hjemmebesøg må ikke forsinke hjælpen.

Brystsmerter, åndenød og tegn på slagtilfælde

Ring 112, hvis personen har stærke brystsmerter, svær åndenød eller pludselig får skæv mund, talebesvær eller svaghed i en arm eller et ben. Vedvarende hurtig eller uregelmæssig hjerterytme sammen med besvimelse kræver også akut vurdering.

Vær lige så opmærksom, hvis besvimelsen følger efter et bistik, mad eller medicin og ledsages af hævelse eller vejrtrækningsbesvær. Det kan være tegn på alvorlig allergisk reaktion.

Besvimelse under aktivitet eller efter et hårdt fald

Besvimelse under fysisk aktivitet eller mens personen ligger ned, skal vurderes hurtigt. Det samme gælder ved hovedskade, kramper eller hvis personen ikke bliver sig selv igen. Ring 112 ved alvorlige eller fortsatte symptomer.

En person kan vågne efter et fald og alligevel have brug for akut hjælp. Fortæl derfor, hvis hovedet blev slået, eller hvis personen nu har ny hovedpine, opkast eller forvirring. Lad sundhedspersonalet vurdere, hvor personen skal undersøges.

Besvimelse og læge: Hvornår skal du kontakte nogen?

At vågne hurtigt er et godt tegn, men det fortæller ikke hele historien. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk bør voksne og ældre ses af en læge efter deres første besvimelse.

Første gang hos en voksen

Kontakt egen læge samme dag, hvis det er muligt, når du er besvimet for første gang. Uden for åbningstid skal du bruge regionens akuttelefon eller lægevagt. Ring også, hvis du stadig er utilpas, svimmel eller usikker på, om du kan være alene.

Oplys, om besvimelsen kom uden varsel, eller om du mærkede kvalme og varme inden. Lægen tager også stilling til din alder, medicin og eventuelle sygdomme. En person, der virker stabil nu, kan stadig have behov for hurtig undersøgelse et andet sted.

Når det er sket før

Har du gentagne besvimelser, bør du tale med din egen læge, selv om du plejer at komme dig hurtigt. Fortæl, hvis episoderne bliver hyppigere, varer længere eller opstår i nye situationer.

En tidligere forklaring, for eksempel besvimelse ved synet af blod, dækker ikke automatisk en ny episode. Søg hurtigere hjælp, hvis forløbet denne gang føles anderledes, eller hvis du har fået nye symptomer.

Hvornår kan du få en læge hjem efter besvimelse?

Et hjemmebesøg kan være relevant, når personen er vågen, trækker vejret normalt og er stabil, men har svært ved at komme til lægen. Det gælder eksempelvis en ældre person, som fortsat er svimmel og ikke trygt kan tage af sted alene.

Få en vurdering over telefonen først

Beskriv besvimelsen, før I aftaler besøget. En læge skal vurdere, om undersøgelse hjemme er forsvarlig, og hvor hurtigt den skal ske. Fortæl også, hvis tilstanden ændrer sig, mens I taler.

En privatlæge kan være en mulighed, når transport er vanskelig, og der ikke er tegn på livsfare. Privatlægen tilbyder sygebesøg i hjemmet i København og omegn samt dele af Sjælland. Servicen kan kontaktes alle dage fra klokken 8 til 24; få dækning og forventet ankomsttid bekræftet ved opkaldet.

Når hjemmet ikke er det rette sted

Nogle årsager til besvimelse kræver undersøgelser eller overvågning, som ikke kan klares i en stue. Det kan blandt andet være nødvendigt at undersøge hjertets rytme nærmere. Derfor kan lægen anbefale akutklinik eller hospital, selv om du helst vil blive hjemme.

Hvis nye alarmsymptomer opstår, mens du venter, skal du ringe 112. Hold ikke fast i en aftale om hjemmebesøg, når situationen har ændret sig.

Egen læge, 1813 eller privat lægebesøg?

Vælg kontakt efter, hvor alvorlig situationen er. Et privat besøg er et tilvalg ved en stabil tilstand, ikke en erstatning for regionens akutte hjælp.

Bor du uden for Region Hovedstaden, skal du kontakte din egen regions lægevagt eller akutordning. Ring først, så du får at vide, hvor og hvornår du skal ses.

Et privat besøg kræver normalt egenbetaling. Spørg om den samlede pris, før I aftaler tidspunktet, og undersøg eventuelt, om din sundhedsforsikring dækker. Du kan også læse, hvordan et akut lægebesøg hjemme foregår, hvis lægen anbefaler den løsning.

Hvad kan lægen undersøge hjemme?

Undersøgelsen begynder med en samtale om, hvad der skete før, under og efter besvimelsen. Derefter kan lægen blandt andet måle blodtryk og puls, lytte på hjerte og lunger og se efter skader fra faldet. Lægen kan også vurdere, om du har brug for yderligere prøver.

Blodtryksmåling kan være relevant, fordi et fald i blodtrykket nogle gange spiller en rolle. Medicin, væskemangel og sygdom kan også påvirke vurderingen. Men én normal måling udelukker ikke alle alvorlige årsager, især hvis episoden kom uden varsel.

Hos Privatlægen kan lægen efter behov tage blodprøver i hjemmet og hjælpe med henvisning til videre vurdering. Det afgørende ved besøget er, at du får en klar besked om næste skridt: Kan du blive hjemme, skal du følges hos egen læge, eller skal du undersøges akut et andet sted?

Gør det let for lægen at forstå forløbet

En pårørende kan ofte beskrive selve besvimelsen bedre end den, der faldt om. Ring derfor gerne sammen, hvis nogen så episoden. I behøver ikke være sikre på årsagen; et præcist tidsforløb er mere nyttigt.

Fortæl, hvad der skete før og efter

Hav gerne disse oplysninger klar, når du ringer:

• Fortæl, om personen stod op, sad ned, lå ned eller var fysisk aktiv.
• Beskriv eventuelle varsler som svimmelhed, kvalme, hjertebanken eller smerter.
• Oplys, hvor længe personen virkede bevidstløs, og hvordan vedkommende havde det bagefter.
• Nævn fald, hovedslag, kendte sygdomme og al fast medicin.

Hav også adresse og CPR-nummer klar. Ved et hjemmebesøg er det en hjælp at fortælle om dørtelefon eller andre adgangsforhold. Brug dog ikke tid på praktiske detaljer, hvis personen har brug for 112.

Få en konkret plan, før besøget slutter

Spørg, hvilke symptomer I skal holde øje med, og hvem I skal kontakte ved forværring. Aftal også, om der er behov for opfølgning hos egen læge eller undersøgelser et andet sted.

Skriv gerne planen ned, især hvis en pårørende hjælper de næste timer. Så ved I begge, om I skal afvente, ringe igen eller tage direkte videre.

Indtil årsagen er afklaret

Efter en besvimelse kan du være træt eller usikker på benene. Rejs dig roligt, og få hjælp til at bevæge dig rundt, hvis du fortsat er svimmel. Undgå at køre bil eller være alene i en situation, hvor endnu en besvimelse kan være farlig, indtil du har fået lægelig rådgivning.

For ældre kan selve faldet give problemer, også når bevidsthedstabet var kort. Når den akutte vurdering er på plads, kan I se på råd om faldforebyggelse hos ældre. Ændringer i hjemmet kan mindske risikoen for skader, men de erstatter ikke en undersøgelse af, hvorfor personen besvimede.

Hold især øje med nye symptomer. Hvis personen igen bliver uklar, får brystsmerter eller får svært ved at trække vejret, skal I reagere med det samme.

Vælg hjælp ud fra tilstanden

Efter en besvimelse er den aktuelle tilstand vigtigere end ønsket om at blive hjemme. Ring 112 ved bevidstløshed eller tegn på akut fare. Er du vågen og stabil, skal en læge vurdere behovet for undersøgelse, især hvis det er første gang.

Et hjemmebesøg kan være den rigtige vej, når transporten er svær, og en læge har vurderet, at det er forsvarligt. Afklar det over telefonen, før du venter på, at lægen kommer.