Hjemmebesøg efter udskrivelse: Få styr på opfølgningen
Indeholder illustrationer skabt med AI
De første dage hjemme efter et hospitalsophold kan føles længere end selve indlæggelsen. Du er måske træt, usikker på medicinen eller i tvivl om, hvem der tager over nu.
Et hjemmebesøg efter udskrivelse kan give ro, når det er svært at komme til egen læge, eller når symptomerne ændrer sig. Det handler om at få overblik, før små problemer vokser sig store.
De første 48 timer kræver et enkelt overblik
Hjemkomsten bliver lettere, når du får styr på få, konkrete ting med det samme. Lad ikke papirerne ligge i en bunke på køkkenbordet, mens spørgsmålene samler sig.
Find udskrivningsbrevet frem
Hospitalet sender normalt en epikrise, også kaldet et udskrivningsbrev, til din egen læge. Den samler oplysninger om indlæggelsen, behandlingen, medicinen og den plan, der er lagt.
Epikrisen er en del af patientjournalen, som det også fremgår af Journalføringsbekendtgørelsen. Den kan være afgørende, hvis en læge senere skal forstå, hvorfor en behandling er startet, stoppet eller ændret.
Se efter disse punkter i brevet:
- Hvad var årsagen til indlæggelsen, og hvilken behandling fik du?
- Hvilken medicin skal du tage nu, og hvilken er sat på pause eller stoppet?
- Er der aftalt blodprøver, kontrol på hospitalet eller tid hos egen læge?
- Hvem skal du kontakte, hvis noget ændrer sig?
Er brevet ikke tilgængeligt endnu, så skriv dine egne noter. Notér datoen for udskrivelsen, afdelingens navn og de beskeder, du husker.
Sammenlign medicinen med det, du havde før
Medicinfejl opstår ofte i skiftet mellem hospital og hjem. Måske har du fået en ny blodfortyndende tablet, en ændret insulindosis eller en smertestillende behandling, der kun skal vare få dage.
Tag alle pakkerne frem, også øjendråber, inhalatorer, naturlægemidler og håndkøbsmedicin. Sammenlign dem med den aktuelle medicinliste i Medicinkortet. Hvis noget ikke passer, skal du kontakte en læge eller apoteket, før du gætter dig frem.
Tag ikke gamle tabletter igen, fordi de står i skabet. En medicin, der var rigtig før indlæggelsen, kan være forkert efter en operation eller en ny diagnose.
Hvis hjemmeplejen skal dosere medicinen, skal medicin og dosetter være klar, når hjælpen kommer første gang.
Hjemmebesøg efter udskrivelse giver plads til en samlet vurdering
Det kan være svært at vurdere sin egen tilstand, når kroppen stadig er mærket af sygdom eller behandling. Særligt ældre, mennesker med kronisk sygdom og patienter efter operation kan have brug for, at en læge ser dem i hjemmet.
Et lægebesøg hjemme kan også være relevant, hvis transporten til klinikken er for belastende. Her kan lægen se, hvordan du faktisk klarer dig med at gå, spise, komme ud af sengen og tage din medicin.
Photo by Pavel Danilyuk
Det vurderer lægen typisk
En læge starter med at spørge ind til forløbet og symptomerne. Derefter kan lægen blandt andet måle blodtryk, puls, temperatur og iltmætning, lytte på hjerte og lunger eller undersøge et operationssår.
Vurderingen handler også om hverdagen. Drikker du nok? Kan du få medicinen ned? Er der ny svimmelhed, forvirring eller smerter? Har du nogen omkring dig, der kan hjælpe?
En privatlæge kan ved behov vurdere, om du kan følges hjemme, bør ses hurtigt i en klinik eller skal videre til hospital. Se sådan foregår et akut lægebesøg i hjemmet, hvis du vil kende forløbet fra opkald til plan.
En plan er vigtigere end mange løse råd
Efter besøget skal du vide præcis, hvad der skal ske. Det kan være en recept, kontrol hos egen læge, observation af bestemte symptomer eller en henvisning til yderligere undersøgelser.
Skriv planen ned med datoer og navne. Når både patient og pårørende har samme besked, bliver det langt lettere at reagere rigtigt.
Gør hjemmet og oplysningerne klar til lægen
Du behøver ikke gøre hjemmet klinisk eller perfekt, før lægen kommer. Der skal blot være ro til samtalen, adgang til patienten og plads til at undersøge.
Saml de ting, der kan spare tid under besøget:
- Udskrivningsbrev, medicinliste og eventuelle målinger fra hjemmet.
- Al den medicin, der bruges, også medicin efter behov.
- Navn og telefonnummer på egen læge, hjemmepleje og nærmeste pårørende.
- En kort liste over symptomer, hvornår de begyndte, og hvad der gør dem bedre eller værre.
Pårørende kan med fordel være med ved samtalen, enten i rummet eller over telefonen. Det er ofte dem, der har set ændringer i appetit, gangfunktion eller humør.
Fortæl også om det, der virker småt. Ny hævelse i benene, tiltagende hoste, kvalme eller problemer med at sove kan have betydning, når det ses sammen med resten af forløbet.
Når kommune, familie og læge skal samarbejde
Efter udskrivelsen kan flere aktører være involveret på samme tid. Det kan hurtigt blive uklart, hvem der tager sig af hvad. En enkel fordeling af opgaver mindsker risikoen for, at noget falder mellem to stole.
Kommunen afgør hjælpen i hjemmet
Hospitalet kan beskrive, at du har behov for hjælp efter hjemkomst. Kommunen vurderer derefter, om du får hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler eller et midlertidigt rehabiliteringsforløb.
Der kan gå lidt tid, før alle aftaler falder på plads. Derfor skal du reagere, hvis den bevilgede hjælp ikke passer til dit faktiske behov. Ring til kommunen, hvis du eksempelvis ikke kan klare toiletbesøg, måltider eller medicin på egen hånd.
Sundhedsstyrelsens vidensopsamling om sammenhængende forløb ved multisygdom peger på, at overgangen før og efter indlæggelse kræver tæt samarbejde på tværs. Det mærkes især, når én sygdom påvirker flere andre.
Pårørende skal have de rigtige oplysninger
Familien kan være en stor støtte, men de kan ikke gætte, hvad planen er. Aftal derfor, hvem der holder øje med medicin, indkøb, måltider og kommende tider.
Spørg patienten, hvad der må deles. Det er vigtigt, at hjælpen sker med respekt for privatliv og egne ønsker. Ved kognitiv svækkelse eller akut sygdom kan det dog være nødvendigt at få en pårørende mere aktivt med.
Sundhedsstyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem pårørende og hjemmeplejen beskriver netop, hvor meget klare aftaler betyder i ældreplejen.
Kend faresignalerne efter et hospitalsophold
Nogle symptomer skal ikke afventes til næste planlagte kontrol. Kroppen kan reagere på infektion, blødning, blodprop, bivirkninger eller en forværring af den sygdom, du blev indlagt med.
Kontakt en læge samme dag ved feber, der stiger, tiltagende smerter, opkast, ny rødme omkring sår, manglende vandladning eller hvis du bliver mere omtåget. Ved kronisk hjerte- eller lungesygdom skal forværret åndenød, vægtstigning og hævede ben også tages alvorligt.
Ring 112 ved livstruende symptomer
Ring 112 ved pludselig lammelse, talebesvær, ansigtslammelse, svære brystsmerter, alvorlig åndenød, bevidsthedspåvirkning eller kraftig blødning. Vent ikke på et hjemmebesøg, hvis tilstanden kan være livstruende.
Det gælder også, hvis patienten pludselig ikke kan vækkes, får kramper eller bliver markant dårligere på få minutter. Hav CPR-nummer, adresse og en kort beskrivelse af symptomerne klar, når du ringer.
Brug lægevagten, når egen læge har lukket
Hvis tilstanden haster, men ikke virker livstruende, kan lægevagten rådgive og vurdere, om du skal ses. Du skal ringe først, før du møder op. Borger.dk's vejledning om lægevagten beskriver, hvordan ordningen fungerer i regionerne.
I Region Sjælland kan du kontakte lægevagten på 1818 uden for egen læges åbningstid. Ved tvivl er det bedre at ringe en gang for meget end at overse en hurtig forværring.
Blodprøver, recepter og videre henvisning hjemmefra
Nogle opfølgninger kræver mere end en samtale. Lægen kan have behov for at tage blodprøver, justere medicin eller henvise til en speciallæge, røntgen eller hospital.
Photo by Kampus Production
Prøver kan afklare, men ikke stå alene
Blodprøver kan blandt andet bruges til at følge infektionstal, nyrefunktion, saltbalance eller blodprocent. Resultatet giver dog kun mening sammen med symptomerne og lægens undersøgelse.
Derfor kan blodprøvetagning ved lægebesøg i hjemmet være en praktisk mulighed, når transporten er svær. Lægen vurderer altid, om prøven er nok, eller om du skal undersøges et andet sted.
Et hjemmebesøg kan ikke erstatte scanning, røntgen, akut operation eller specialiseret overvågning. Hvis fundene peger på noget alvorligt, skal lægen sende dig videre uden forsinkelse.
Følg op, også når du får det bedre
Mange aflyser kontrollen, når formen hurtigt vender. Det kan være en fejl, hvis lægen skal kontrollere sår, blodtryk, prøvesvar eller en ny medicin.
Sæt påmindelser i telefonen, og få en pårørende til at kende datoerne. En opfølgning kan også afsløre bivirkninger, før de ender med en ny indlæggelse.
Hjemme igen med en klar plan
Et godt forløb efter hospitalet bygger på overblik, opdateret medicin og tydelige aftaler. Et hjemmebesøg kan gøre det lettere at få vurderet både helbredet og den praktiske hverdag, mens du er i dine vante omgivelser.
Reagér på ændringer, og hav hellere en klar kontaktvej end at stå alene med tvivlen. Ro opstår, når næste skridt er kendt.
