Lægebesøg i hjemmet for ældre og svækkede

Når ældre og kronisk syge patienter ikke længere kan komme sikkert til lægen, kan et lægebesøg i hjemmet være den rigtige løsning. Det gælder især ved svær sygdom, nedsat mobilitet eller en pludselig forværring, hvor transport vil belaste patienten unødigt.

Et hjemmebesøg kan organiseres gennem den praktiserende læge, den regionale vagtlæge eller en privat aktør. Valget mellem tilbud i sundhedsvæsenet og privat hjælp afhænger af situationens alvor, patientens tilstand og behovet for en undersøgelse. Første skridt er at få en sundhedsfaglig vurdering.

Vigtigste pointer

• Et offentligt sygebesøg er målrettet patienter, der på grund af sygdom eller svækkelse ikke kan komme sikkert i lægeklinikken. Høj alder alene giver ikke automatisk ret til et hjemmebesøg.
• Egen læge kontaktes i dagtimerne, mens regionens akutordning eller akuttelefon bruges uden for klinikkens åbningstid. Private hjemmebesøg kan være en mulighed, men kræver normalt egenbetaling.
• Forbered CPR-nummer, adresse, medicinliste og en kort beskrivelse af symptomerne, før du ringer. Oplys også om ændringer i funktionsniveau, fald, forvirring eller vejrtrækning.
• Ved tegn på en livstruende tilstand skal du ringe 112 i stedet for at vente på et lægebesøg. Videokonsultation kan være et første skridt ved stabile symptomer, men kan ikke altid erstatte en fysisk undersøgelse.

Hvornår kan man få et lægebesøg i hjemmet?

Et offentligt sygebesøg er først og fremmest for patienter, der ikke kan møde op i lægeklinikken på grund af sygdom eller svækkelse . Høj alder alene giver ikke automatisk ret til, at lægen kommer hjem, hvis fysisk fremmøde stadig er muligt. Den faglige definition af et sygebesøg findes i vejledningen om hjemmebesøg.

Egen læge vurderer blandt andet patientens mobilitet, almene tilstand og sygdommens karakter. En sengeliggende person kan have stort behov for et sygebesøg. Det samme kan en person med svær KOL eller anden kronisk sygdom, fremskreden demens eller et palliativt forløb. En ældre, der kan transporteres til klinikken med hjælp, kan ofte møde op der.

Et offentligt sygebesøg foregår normalt gennem egen læge i dagtimerne. Uden for klinikkens åbningstid skal man kontakte regionens akutte kontaktordning eller akuttelefon.

Tre forskellige former for hjemmebesøg

Det er vigtigt at skelne mellem flere tilbud, som ofte bliver blandet sammen:

• Sygebesøg fra egen læge gives ved sygdom, når patienten ikke kan komme i klinikken.
• Opfølgende hjemmebesøg er målrettet skrøbelige ældre, ofte efter en indlæggelse eller ved komplekse problemer.
• Kommunale forebyggende besøg i hjemmet handler om trivsel, funktionsevne og hverdagsliv. De er ikke det samme som en lægelig undersøgelse og erstatter heller ikke den pleje, hjemmesygeplejersken varetager.

Kommunen skal tilbyde forebyggende besøg i hjemmet ved 75 og 80 år samt mindst ét årligt fra 82 år. Borgere i særlig risiko kan få tilbuddet tidligere efter lokale regler. Ordningen kan blandt andet hjælpe med at opdage begyndende problemer med fald, ensomhed, ernæring eller funktionsevne. Har borgeren brug for en lægelig vurdering, skal egen læge kontaktes.

Offentlig vagtlæge eller privat læge?

For personer i gruppe 1 er nødvendig behandling hos egen læge og den regionale akutordning normalt dækket af sygesikringen. Sundhedsvæsenet vurderer, om et fysisk hjemmebesøg er nødvendigt; videokonsultationer er en form for telemedicin, men kan ikke altid erstatte fysisk fremmøde.

Den regionale akutordning visiterer efter, hvor alvorligt problemet er, så et telefonopkald fører ikke nødvendigvis til, at en læge sendes hjem. I Region Midtjylland afhænger kontaktvejen af tidspunkt og situation, så følg regionens aktuelle vejledning. Ved pludselig sygdom kan du blive bedt om at møde i en regional klinik, mens en svært påvirket person kan få besøg i hjemmet.

En privat udbyder kan være en mulighed, hvis du ønsker en lægelig vurdering i hjemmet uden for egen læges åbningstid, eller hvis den offentlige ordning ikke tilbyder et fysisk besøg. En privat lægevagt er dog ikke nødvendigvis det samme som en tjeneste, der tilbyder planlagte besøg i hjemmet. Pris og geografisk dækning varierer. Hos Privatlægen ligger et hjemmebesøg typisk mellem 1.800 og 3.200 kr. afhængigt af postnummer, men bekræft altid pris og vilkår ved bestilling.

Private tjenester har ofte åbent hver dag i et fast tidsrum. Privatlægen tilbyder eksempelvis besøg i hjemmet i København, Nordsjælland og udvalgte områder på Sjælland fra kl. 8 til 24; bekræft dog dækningen ved bestilling. Hvis transport eller tid i et venteværelse belaster den syge, kan et besøg være en fordel, og hjemmesygeplejersken kan eventuelt hjælpe med relevante oplysninger, hvis hun allerede er til stede. Spørg altid om forventet ankomsttid, samlet pris og planen, hvis personen skal videre til hospitalet.

Du kan også læse mere om lægehjælp i vante omgivelser, hvis transport til klinikken er en stor belastning.

Sådan foregår et lægebesøg i hjemmet

Forløbet begynder med en telefonsamtale. Lægen eller en sundhedsfaglig medarbejder spørger til symptomerne og vurderer, om patienten har brug for et hjemmebesøg.

Det hjælper at beskrive, hvornår problemet begyndte, hvordan det har udviklet sig, og hvad der er anderledes end normalt . Fortæl også, hvis patienten er blevet mere forvirret, har spist eller drukket mindre, er faldet eller har ændret vejrtrækning.

Når lægen kommer til hjemmebesøget, foregår undersøgelsen i boligen. Lægen kan blandt andet måle temperatur, puls, blodtryk og iltmætning samt lytte på hjerte og lunger. Der kan også være en vurdering af mave, væskebalance, sår, bevægelighed, bevidsthed og neurologiske tegn.

Afhængigt af situationen kan lægen tage enkelte blodprøver, give eller medbringe almindelig akut medicin, sende en elektronisk recept, henvise til videre undersøgelse eller aftale opfølgning. Blodprøver, et røntgenbillede og scanning kræver dog ofte andre rammer end hjemmet. Ved mistanke om knoglebrud, alvorlig lungebetændelse, blodprop eller anden kompleks sygdom kan tilstanden kræve akut indlæggelse og behandling på hospitalet.

Det skal du have klar, før lægen kommer

Før et hjemmebesøg kan en pårørende med fordel tage ansvar for telefonopkaldet og forberedelsen. Det giver lægen et bedre grundlag for at vurdere situationen, især hvis patienten er dement, forvirret eller har svært ved at forklare sig.

Hav gerne følgende oplysninger klar:

1. Patientens fulde navn, CPR-nummer og præcise adresse.
2. Telefonnummer på patienten og en pårørende, der kan kontaktes.
3. En kort beskrivelse af symptomer samt tidspunktet, hvor de begyndte.
4. En liste over aktuel medicin, dosering, medicinforbrug, kendte allergier og eventuelle ændringer i medicinen.
5. Oplysninger om kroniske lidelser, tidligere indlæggelser og nylige fald.
6. Praktiske detaljer om adgang, dørtelefon, elevator, husdyr og behov for hjælp til at finde patienten.

Ryd ikke hele hjemmet for at gøre plads. Et roligt sted med en stol, god belysning og fri adgang til patienten er som regel nok. Læg medicinemballage, målinger fra blodtryksapparat og relevante udskrivningspapirer frem.

Hvis hjemmeplejen kommer hos patienten, kan personalet ofte fortælle om ændringer i funktionsniveau, appetit, søvn og medicin. Hjemmesygeplejersken kan supplere med oplysninger om målinger, sårpleje og behandling. De forskellige fagpersoner erstatter dog ikke lægens vurdering.

Hvornår skal du ringe 112?

Et hjemmebesøg er ikke det rigtige valg ved tegn på en livstruende tilstand. Ring 112 med det samme ved:

• alvorlige vejrtrækningsproblemer eller blå læber
• bevidstløshed eller manglende normal vejrtrækning
• pludselig lammelse, skæv mund eller talebesvær
• stærke, vedvarende brystsmerter
• kraftig blødning, tegn på shock eller alvorlig allergisk reaktion
• pludselig svær forvirring, hvis personen samtidig er tydeligt påvirket

Fortæl 112, hvad der er sket, hvor personen befinder sig, og om personen trækker vejret normalt. Er hjemmesygeplejersken allerede hos personen, skal hun også følge 112’s instruktioner, mens ambulancen er på vej.

I akutte tilfælde uden livstruende tegn skal du kontakte egen læge, regionens vagtlæge eller akuttelefon for akut lægehjælp. Vent ikke på privat behandling, hvis symptomer hurtigt bliver værre.

Opfølgende hjemmebesøg efter en indlæggelse

Et opfølgende hjemmebesøg kan være relevant for en ældre person, der er udskrevet med flere sygdomme, ændret medicin eller stort behov for hjælp i hverdagen. Besøget er ikke automatisk efter enhver indlæggelse. Det afhænger af personens behov og lokale aftaler mellem hospital, kommune og almen praksis.

Behovet er ofte størst efter et kompliceret indlæggelsesforløb, eller hvis personen er blevet mere svækket. Lægen kan gennemgå medicinen, vurdere tilstanden og afklare, hvem der følger op. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejersken kan indgå i koordineringen af hjælp, observationer og kontakt efter udskrivelsen.

Inden udskrivelsen bør personen eller den pårørende spørge:

• Hvem kontakter egen læge?
• Hvornår skal opfølgningen finde sted?
• Hvem hjælper med medicinen og de praktiske opgaver?
• Hvilke tegn kræver et nyt opkald?

På sundhed.dk's information om udskrivelse af ældre patienter kan du læse om hjælp i hjemmet efter en indlæggelse.

Videokonsultationer kan være et første skridt

En videokonsultation kan være nyttig, når patienten er stabil, kan tale tydeligt og kan vise lægen et sår, udslæt, hævelse eller andre symptomer. Den kan også bruges til opfølgning på en kendt sygdom eller til gennemgang af medicin.

For ældre kræver telemedicin dog ofte hjælp fra en pårørende eller hjemmesygeplejersken. Hun kan hjælpe med udstyr, lyd, kamera og kontakten til lægen. Patienten skal kunne høre lægen, forstå spørgsmålene og have en telefon, tablet eller computer med fungerende kamera.

Video kan ikke erstatte fysisk fremmøde ved åndenød, nyt fald, mistanke om brud, påvirket bevidsthed eller tydelig dehydrering. I de situationer skal lægen vurdere patienten direkte, og et hjemmebesøg kan være nødvendigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan få et lægebesøg i hjemmet?

Et offentligt sygebesøg er typisk for personer, der på grund af sygdom eller svækkelse ikke kan komme i lægeklinikken. Egen læge vurderer blandt andet patientens mobilitet, almene tilstand og sygdommens karakter.

Hvad koster et privat lægebesøg i hjemmet?

Private hjemmebesøg kræver normalt egenbetaling, og pris samt geografisk dækning varierer mellem udbyderne. Hos Privatlægen ligger et hjemmebesøg typisk mellem 1.800 og 3.200 kr., men pris og vilkår bør altid bekræftes ved bestilling.

Hvad skal jeg have klar, når jeg ringer?

Hav patientens fulde navn, CPR-nummer, præcise adresse, telefonnummer og medicinliste klar. Fortæl også, hvornår symptomerne begyndte, hvordan de har udviklet sig, og om der er sket ændringer i for eksempel bevidsthed, vejrtrækning eller funktionsniveau.

Hvornår skal jeg ringe 112 i stedet for at bestille et hjemmebesøg?

Ring 112 ved tegn på en livstruende tilstand som alvorlige vejrtrækningsproblemer, bevidstløshed, pludselig lammelse, stærke brystsmerter eller kraftig blødning. Vent ikke på privat behandling, hvis symptomerne hurtigt bliver værre.

Kan en videokonsultation erstatte et lægebesøg i hjemmet?

En videokonsultation kan være nyttig ved stabile symptomer, opfølgning på en kendt sygdom eller gennemgang af medicin. Den kan ikke altid erstatte fysisk fremmøde ved for eksempel åndenød, nyt fald, mistanke om brud eller påvirket bevidsthed.

Når lægen skal komme hjem

Et gratis offentligt hjemmebesøg er typisk for personer, der på grund af sygdom eller svækkelse ikke kan komme i klinikken. Private besøg i hjemmet er en anden mulighed og kræver normalt egenbetaling i det dækkede område.

Hav CPR-nummer, adresse, medicinliste og en klar beskrivelse af tegnene klar, når du ringer. Ved alvorlige eller hurtigt forværrede tegn skal du vælge 112 eller regionens akutte kontaktvej frem for at vente på, at nogen kommer hjem.