Tryksår hos sengeliggende: Hvornår skal lægen se det?
Indeholder illustrationer skabt med AI
Et tryksår bør vurderes hurtigt af en læge, hvis der kommer tiltagende smerter, pus, feber eller rødme omkring såret. Ved alvorlig påvirkning af patientens tilstand skal du ringe 112 frem for at vente på et hjemmebesøg.
Selv en lille hudforandring kan være begyndelsen på en dybere skade hos en sengeliggende person. Derfor skal området aflastes med det samme, også før der er kommet hul på huden. Det afgørende er både sårets udvikling og, hvordan personen har det.
Hvornår kræver et tryksår lægehjælp?
Du behøver ikke selv afgøre, hvor dybt såret er. Beskriv forandringerne, og fortæl, om personen virker mere syg end normalt.
Kontakt læge samme dag ved tegn på infektion
Kontakt egen læge samme dag, hvis huden omkring såret bliver mere rød, varm, hævet eller smertefuld. Pus, ny dårlig lugt og mere væske fra såret styrker også mistanken om infektion.
Feber eller kulderystelser sammen med et tryksår kræver hurtig lægevurdering. Det samme gælder, hvis såret hurtigt bliver større, eller huden bliver mørk, lilla eller sort.
Uden for egen læges åbningstid kan du kontakte lægevagten eller 1813 i Region Hovedstaden. Fortæl tydeligt, hvis patienten har diabetes, nedsat immunforsvar eller dårlig blodforsyning. Det kan gøre selv beskedne sårforandringer mere bekymrende.
Ring 112 ved alvorlig forværring
Et inficeret tryksår kan i alvorlige tilfælde føre til sepsis, også kaldet blodforgiftning. Ring 112, hvis personen bliver svært sløv, er vanskelig at vække eller får alvorlige vejrtrækningsproblemer.
Ny forvirring sammen med tydelig sygdomspåvirkning, hurtig vejrtrækning eller kold og klam hud er også alarmsignaler. Vent ikke på, at alle tegn viser sig, eller at temperaturen bliver høj.
Hos ældre kan en alvorlig infektion vise sig uden tydelig feber. Derfor skal en pludselig ændring i kontakt eller adfærd tages alvorligt.
Tidlige tegn kan komme før et åbent sår
Tryksår opstår, når vedvarende tryk skader hud og underliggende væv. Hæle, korsben og hofter er særligt udsatte hos sengeliggende.
Hold øje med hudens farve og følelse
Et tidligt tegn er vedvarende rødme, som ikke forsvinder ved aflastning. På mørkere hud kan forandringen være lilla, blålig eller blot anderledes end huden omkring.
Området kan også føles varmere, hårdere eller mere ømt. En vabel kan være en trykskade, selv om huden stadig er lukket.
Kontakt hjemmesygeplejen eller egen læge hurtigt ved mistanke om et begyndende tryksår. Aflast straks, og vent ikke på, at huden går i stykker.
Manglende smerter udelukker ikke skade
Personer med nedsat følesans kan have et tryksår uden at mærke det. Det gælder blandt andet nogle personer med diabetes eller neurologisk sygdom.
Demens og svær svækkelse kan desuden gøre det svært at fortælle om smerter. Hold derfor også øje med uro, modvilje mod stillingsskift eller ændret søvn.
Undersøg huden dagligt, gerne i forbindelse med personlig pleje. Kig også efter nye forandringer, selv om et kendt sår allerede får behandling.
Hvad kan lægen undersøge ved et hjemmebesøg?
Lægen vurderer sårets placering, størrelse og tegn på dybere vævsskade. Undersøgelsen omfatter også huden omkring såret og patientens almene tilstand.
Ved mistanke om infektion kan lægen undersøge temperatur, puls og blodtryk. Afhængigt af fundene kan der være behov for prøver, antibiotika eller vurdering på hospital.
Antibiotika er ikke automatisk nødvendigt, fordi et sår væsker eller indeholder bakterier. Behandlingen afhænger af tegn på infektion og den samlede undersøgelse.
Hvis transport er vanskelig, kan en privatlæge vurdere patienten hjemme. Hos os tilbyder vi lægebesøg i hjemmet i Region Hovedstaden, og vi har åbent alle dage kl. 8 til 24.
Et hjemmebesøg erstatter dog ikke løbende sårpleje. Der skal ofte også være en plan med egen læge og hjemmesygeplejen om forbindinger og aflastning.
Sådan beskytter du huden, mens I venter
Fjern trykket fra det udsatte område med det samme. Hjælp personen til en anden stilling, hvis det kan ske forsvarligt.
Undgå at trække personen hen over lagnet. Friktion og forskydning kan forværre skaden. Bed hjemmesygeplejen om hjælp til forflytning og relevante hjælpemidler, hvis personen ikke selv kan medvirke.
En trykaflastende madras kan være nødvendig, men den erstatter ikke stillingsskift. Hyppigheden skal tilpasses hudens tilstand, underlaget og personens evne til at bevæge sig. Få derfor en konkret plan.
Massér ikke rød eller beskadiget hud. Forsøg heller ikke selv at skære sort væv væk eller rense dybt i såret.
Hold huden omkring såret ren og tør. Skift fugtigt tøj og sengetøj, og undgå folder under kroppen. Følg en eksisterende plan for forbindinger frem for at prøve nye sårmidler.
Mad og væske har også betydning for helingen. Fortæl sundhedspersonalet, hvis personen spiser mindre, taber sig eller har svært ved at synke. Ved væskerestriktion skal I følge den aftalte plan.
Hav disse oplysninger klar, når du ringer
En kort beskrivelse gør det lettere at vurdere, hvor hurtigt patienten skal ses. Hav gerne følgende klar:
- Fortæl, hvornår hudforandringen eller såret blev opdaget, og hvordan det har ændret sig.
- Beskriv smerter, væske, lugt og eventuel feber eller ændret adfærd.
- Oplys om sygdomme, medicin, allergier og den sårpleje, personen allerede modtager.
Et foto kan hjælpe med at følge udviklingen, men kan ikke alene vise sårets dybde eller udelukke infektion. Forsink ikke kontakten for at tage billeder.
Aftal også, hvem der følger op, og hvornår såret skal vurderes igen. Hvis smerter, rødme eller sygdomsfølelse tiltager inden da, skal I kontakte læge tidligere.
Reagér tidligt på ændringer i såret
Et begyndende tryksår kræver aflastning og sundhedsfaglig hjælp, før skaden bliver større. Ved tegn på infektion skal en læge vurdere såret hurtigt.
Se samtidig på hele patientens tilstand . Alvorlig sløvhed, vejrtrækningsproblemer eller hurtigt tiltagende sygdom kræver akut hjælp, uanset hvor lille såret ser ud.
